BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Købmand Hansen, Henne Strand er en familieejet virksomhed, som driver forretning inden for detail, feriehusudlejning, udlejning af ejendomme m.m. Virksomhedens største aktivitet er Købmand Hansens Feriehusudlejning, der formidler udlejning af ca. 900 ferieboliger i Henne Strand-området og er blandt de største selvstændige og lokale udlejningsbureauer i Danmark. Købmand Hansens Feriehusudlejning er en del af Feriepartner Danmark-kæden. Virksomheden er placeret midt på hovedgaden i Henne Strand, hvilket er en af de førende feriedestinationer på den jyske vestkyst.
Som regnskabschef har du ansvaret for økonomifunktionen i alle selskaber og får en medarbejder i reference, der hjælper med bogholderi, udarbejdelsen af løn, diverse administration m.m. Du refererer til indehaveren og bliver en del af ledergruppen sammen med de daglige ledere af de forskellige selskaber. Du er ansvarlig for håndteringen af de regnskabsmæssige discipliner, som understøtter forretningens kort- og langsigtede beslutninger. Samtidig får du en nøglerolle i den forretningsmæssige udvikling af hele organisationen.
Dine opgaver spænder bredt, og dit fokus er at sikre, at økonomifunktionen er effektiv og stabil. Du er ikke hævet over nogen type af opgaver, da hverdagen er kendetegnet af en hands on-tilgang til både stort og småt.
Din profil- Du har +5 års erfaring som ansvarlig for en regnskabsfunktion eller kommer fra en baggrund som revisor.
- Du er kompetent inden for databehandling og IT.
- Du arbejder struktureret, selvstændigt og leverer kvalitet til tiden.
- Du evner at samarbejde på tværs af afdelinger og følger opgaverne til dørs.
Du kan være med til at forme dit eget job. Du kommer tæt på en kommerciel forretning og får mulighed for at påvirke den forretningsmæssige og strategiske udvikling i en alsidig gruppe af forretningsområder. Faglige udfordringer og variation i opgaverne er der rigeligt af. Du bliver en del af en familieejet virksomhed, hvor ordentlighed, respekt og det at være i øjenhøjde er afgørende. Købmand Hansen, Henne Strand har et stærkt økonomisk fundament og har været i positiv udvikling de sidste mange år. Lønpakken forhandles ud fra kvalifikationer. Faglige udfordringer og variation i opgaverne er der rigeligt af.
Opgaver og ansvarsområder- Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber
- Sikre en effektiv månedsafslutning, herunder afstemninger m.v.
- Likviditetsforecast og -opfølgning. Sikre fornuftig risikostyring
- Budgetudarbejdelse og -opfølgning for supportfunktioner
- Sikre en effektiv bogholderi-, løn- og regnskabsfunktion
- Drive en kontinuerlig udvikling af processer, rapportering og systemer
- Controlling og opfølgning på igangværende projekter
- Udarbejdelse af business cases og præsentationer
- Løbende rapportering, support og ad hoc analyser for ledergruppen og den samlede forretning
- Sparring med indehaveren
- Ansvar for kreditorområdet, betaling af kreditorer og slutfakturering af debitorer
- Ansvar for bilagshåndtering og bogføring af indbetalinger
- Kontakt til revisionen
- Momsregnskab
- Forsikringsadministration
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Asgaard Recruitment, Porsborgparken 8C, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://asgaardrecruitment.dk/stillingsopslag/?hr=show-job/158811&linkref=129116&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892730