General manager - skab gode minder i familievenlig feriepark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe uforglemmelige oplevelser midt i den smukke vestjyske natur? Og vil du have ansvaret for driften af Landal Seawest, som er en del af et af Europas mest anerkendte ferieparkkoncepter?

”Du får nogle virkelige gode kolleger – både i Landal Seawest, som har 110 ansatte, men også gennem samarbejdet med de andre general managers i Danmark.” – Hanne Toftgaard, assistent til regional manager

Velkommen til Landal Greenparks

Du bliver en del af en hollandsk virksomhed med over 100 ferieparker spredt ud over 9 forskellige lande i Europa. Vores vision er at tilbyde vores gæster et pusterum fra hverdagen, hvor de kan koble fra, nyde naturen og skabe gode ferieminder.

I Landal Seawest i Nørre Nebel er vi omkring 110 kolleger fordelt over 5 forskellige afdelinger: restaurant, aktiviteter, reception, facility management og rengøring. Vi er en god blanding af fuldtidsansatte og timelønnede med en bred vifte af aldre, interesser og baggrunde.

Skab uforglemmelige ferieoplevelser

Som general manager bliver din primære opgave at sikre driften af Landal Seawest. Du får ansvaret for den daglige ledelse af 5 afdelingsledere, hvor du er med til at sikre, at vi opnår de fastlagte KPI’er – og at parkens gæster får en uforglemmelig oplevelse.

Landal GreenParks opererer efter fælles strategiske linjer og mål, der sikrer kvalitet og ensartethed på tværs af parkerne. Du bliver derfor et synligt ansigt i parken, hvor du skal være med til at implementere koncepter og strategier.

Dit arbejde vil indebære forskellige opgaver, hvor du bl.a.:

  • afholder tavlemøder med afdelingsledere
  • samarbejder med den øvrige ledelse
  • står for økonomistyring, herunder budgettering og opnåelse af finansielle mål
  • håndterer kontakt til husejere og ejerbestyrelser
  • ordner ad-hoc opgaver – alt fra fejlreservationer og utætte vandrør til organisatoriske ændringer.

Leder med fokus på trivsel og gode gæsteoplevelser

Der er mange indgange til stillingen, og det er ikke nogen hemmelighed, at vi vægter erfaring og personlighed højere end diplomer. Men det er vigtigt, at du har erfaring med ledelse og værtskab, enten fra rejse-, turismebranchen, hotel- og serviceindustrien eller lignende.

Du er samtidig en positiv, engageret og tillidsfuld leder, der anerkender, at gæsternes tilfredshed er spundet af medarbejdertrivsel og en rolig atmosfære. Derudover er du:

  • stærk i økonomiske og analytiske kompetencer
  • komfortabel med at arbejde i en international virksomhed, hvor engelsk er det primære virksomhedssprog
  • klar til at følge vores strategiske linjer og beslutninger.

Vil du være drivkraften bag Landal Seawest?

Send din ansøgning, CV og referencer via linket. Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at få din ansøgning afsted. Vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hanne Toftgaard på 76 52 00 54.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Landal Seawest, Vesterhavsvej 81, 6830 Nørre Nebel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: http://ssl1.peoplexs.com/Peoplexs22/CandidatesPortalNoLogin/ApplicationForm.cfm?CustomerCode=LAN2&PortalID=16363&VacatureID=1212462

Telefonisk: 70232030

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876626

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet